Skagen – kunst på toppen
Værker fra LARS samlingen
Skagenskolonien er Danmarks mest kendte kunstnerkoloni. Glansperioden var i 1880erne og 1890erne. Samlingspunkt for kunstnerne var Brøndums Hotel. De mest kendte malere er Anna Ancher, Michael Ancher, Oscar Björck, Holger Drachmann, Viggo Johansen, Christian Krogh, P. S. Krøyer, Carl Locher og Laurits Tuxen.
Michael Ancher kom til Skagen første gang i 1874. Han blev betaget af stedet og kom igen året efter. I 1882 kom P. S. Krøyer. Skagen tiltrak flere og flere malere, som dyrkede det moderne franske friluftsmaleri. Naturen og det selskabelige liv tiltrak også forfattere og andre kunstnere. Det var det moderne gennembrud i nordisk kunst.
Kunstnerkolonien fortsatte til efter Drachmanns og Krøyers død i 1908 og 1909.
LARS Samlingen er en privat samling, grundlagt af et tysk ægtepar med stor interesse for dansk malerkunst. Navnet på LARS Samlingen er dannet ud fra bogstaver på nogle af de kunstnere, som er repræsenteret i samlingen.
Åbning: Lørdag den 20. september kl. 17 (deltagergebyr: 1 euro)
Udstillingsperiode: 21. september til 23. november 2025